SKAM DIG EMMA
En morgen vågner Emma Holten op til et mareridt. Hendes mail er blevet hacket, og de nøgenbilleder, hun som teenager tog af sig selv og sendte til en kæreste, ligger nu på hævnpornosider på nettet, sammen med hendes navn, adresse og mail. De næste år modtager Emma hundredvis af ydmygende mails fra drenge og mænd fra hele verden, der vil have sex, penge eller bare sige, hun er lækker. Efter tre år får Emma nok. Hun rejser sig, laver et overraskende modtræk og bliver den første kvinde i verden, der står frem og fortæller om, hvordan det føles at få lagt sine private nøgenbilleder på nettet mod sin vilje – det der kaldes hævnporno. DR har det sidste år fulgt Emmas rejse, både den indre og den ydre, for i takt med at hun har turneret i Australien, Østrig, England, Holland og Tyskland, har hun også udviklet sig til en moderne ny-feminist.
28 min dokumentar til DR
Rolle: Filmklipper, konceptuering
Instruktør: Line Hoeck
Producent: DR